Book et foredrag om folkeskolen

En-til-en undervisnings-forløb målrettet dit barn

PT. lukket for tilgang af nye elever

Nogle børn har en overgang brug for nærværende, professionel en-til-en undervisning for at opleve faglig udvikling og dermed genvinde troen på sig selv og motivationen for at lære nyt.

Hvis dit barn ikke får opfyldt sit undervisningsbehov i skoletiden, bliver barnet koblet af med risiko for tab af viden, færdigheder og troen på sig selv.

Jeg tilbyder individuelle undervisningsforløb med fokus på dit barns succes og selvtillid.

Min undervisning tager udgangspunkt i data om dit barns faglige niveau og bygger på den nyeste viden om børn og læring.

Hvis I ønsker det, samarbejder jeg med jeres barns skole, mens I kommer hos mig.

Kontakt mig og fortæl, hvad I har brug for hjælp til.

Gratis indledende samtale.


Kursus

Vil I vide mere om læsning, læring og skoletrivsel, så book mig til et kursus.

Jeg tilbyder også kursusforløb til fagprofessionelle med fokus på læring og læseløft samt inkluderende pædagogik med fx CL.

Skoler kan desuden booke mig til turboindsatser for udvalgte elever, implementering af ordblindevenlig undervisning, brugen af LST mv.


Kontakt UNDERVISNORD og fortæl, hvad I har brug for viden om eller mangler hjælp til.



Foredrag

Lærerkollaps er min personlige fortælling om folkeskolen 2024. En invitation til at komme med ind bag skolens lukkede døre.

"...et ærligt indblik i grundskolens univers for alle uden for skolen, som må få skolepolitikere til at tænke mere kritisk over, hvilken skole de har skabt og ønsker at skabe," skriver bibliotekernes anmelder (lektørudtalelse):

"..kan læses nærmest på lige fod med en roman".


Presseomtale Ritzau her

Omtale på Folkeskolen.dk

Turbine Forlag

Ønsker I en debat, et foredrag et oplæg til refleksion?

 Kontakt UNDERVISNORD.


Undervisning af børn med ordblindhed

PT. lukket for tilgang af nye elever

Børn med ordblindhed/dysleksi har en sproglig indlærings-vanskelighed, som gør det svært at forbinde bogstaver og lyd (afkodning). De har derfor brug direkte, systematisk læse- og skrive-undervisning, samtidig skal de lære om og blive gode til at bruge læse- og skriveteknologi (LST).

Der er også andre læse- og læringsstrategier, børnene skal lære at bruge. Arbejdet med lyd og bogstaver en nemlig kun en lille del af læsning.

Børn med dysleksi kan hjælpes videre i deres udvikling med en individuel, målrettet indsats, tid og støtte. Et barn med ordblindhed har altid særlige undervisnings-behov. Dysleksi findes i mange varianter, der er ikke en standard-løsning.

Er du ung/voksen med ordblind-hed, og har du brug for et individuelt kursus i læse- og skriveteknologi i rolige omgivelser, hvor der er fokus på din udvikling, kan jeg også undervise dig.

Rådgivning om PPR- og skolesamarbejde

Som forældre er man særlig sårbar, når ens barn er i mistrivsel. Ofte løber man panden mod en mur, når man prøver at få hjælp.

Det kan der være mange forklaringer på. At dit barn ikke bliver set, at skolen ikke har ressourcer, at PPR har lange ventelister, op til ni måneder.

Men ni måneder svarer til et helt skoleår i et barns liv.

Det er vigtigt, at der bliver handlet hurtigst muligt. Der er ingen grund til at vente på en udredning, en ordblindetest, endnu en samtale hos en AKT, endnu en konflikt, en dag mere hvor dit barn mistrives.

Jeg kan hjælpe jer videre. Jeg har +100 samarbejdsmøder med skole og PPR om børn i mistrivsel bag mig.

Jeg kender mulighederne, reglerne, jeg ved, hvad du kan kræve af andre, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe dit barn

Jeg kan tyde en rapport fra PPR og støtte op om, at dit barn får den lovpligtige handleplan. Jeg kan også hjælpe dig med at lave en indstilling til en udredning.

Men lad mig vide, hvad du har brug for hjælp til.

Kontakt UNDERVISNORD, gratis indledende samtale.

Optagelsesprøve DMJX og SDU

Vil du gerne være journalist?

Er du motiveret for at bestå optagelsesprøverne, der giver dig adgang til journalistuddannelserne i Aarhus eller Odense?

Så kan jeg hjælpe dig.

Jeg har tilrettelagt et ti-ugers undervisningsforløb, hvor du kommer gennem alle de områder, du skal have styr på herunder sprogtest, genreskrivning og videnstesten.

Forløbet tager udgangspunkt i de seneste fem års prøver, men ingen ved, hvordan den næste prøve bliver.

En ting ved jeg dog med sikkerhed – det bliver hårdt.

Det er dig, der skal tilegne dig viden og lære at bruge de færdigheder, jeg underviser dig i i løbet af de ti uger.

Jeg er både uddannet lærer og journalist, så jeg ved, hvad jeg gør. Og jeg lærer dig ikke at blive journalist, det kan du lære på studiet. Jeg lærer dig at bestå prøven.

Send mig en mail, så får du mere information om forløbet.

Vi begynder i 2024 i uge 2.

På DMJX går det løs online allerede 18. marts, prøvedag 20. april.

Du skal til prøve i Odense lørdag den 13. april 2024.

Pris: 3.999 kr.

UNDERVISNORD v. Anja Rosa Qvist